Om Villa Skovly
Villa Skovly er en historisk bygning som længe har huset generationer af Blixen-Finecke familien. Skovlys ånd er en af fællesskab og åbenhed, hvor alle kan sidde side om side rundt om bålet, og hvor der er plads til både de eftertænksomme og de snaksalige. Villa Skovly har vi - tre generationer af familien fra Skovly – selv langsomt skabt fra et væld af ideer, mens vi har sikret at Skovlys historie og ånd bevares som kerne. I 2020 åbnede vi for første gang Villa Skovlys døre op med et ønske om at dele den glæde og ro vi selv finder i naturen her. Et ophold på Skovly er en personlig og hjemlig oplevelse, og to ophold er derfor aldrig ens. Vi laver selv morgenmaden og i Skovlys ånd er meget hjemmelavet fra bunden. Vi går op i friske råvarer og økologi, og elsker også selv at lave mad over bålet hele året rundt ; alt fra suppe med lokale urter til friskfanget fisk eller en kølle vildt fra skovens jægere.

Villa Skovly byder på hygge med et strejf af luksus i hjertet af den sydfynske natur. Skovly er en skjult perle, der gennem skønne omgivelser og historie, tager dig på et ophold væk fra hverdagen, og tilbyder afslapning, inspiration og velvære for store såvel som for små. Skovly ligger i skovbrynet ved Purreskoven og emmer af fantasi og eventyr. Mulighederne omkring strandvillaen er mange, og de idylliske omgivelser transporterer dig langt væk fra en travl hverdag.
Overnat i stedets glamping telte eller hilltop hytten og vågn op midt i naturen, fra en rolig søvn i bløde senge. Start dagen med en skøn morgenmad dækket op i romantiske omgivelser eller få den serveret ved glampingteltet. Så er det blot at iføre sig badekåben og træde ud af teltet. De morgenfriske kan nå et morgendyk i det Sydfynske Øhav, blot et stenkast fra Villa Skovly, og har derefter mulighed for at få varmen i et bad eller brusebad i de nyrenoverede badeværelser i Skovlys nordfløj. Er vejret godt kan dagen bruges med leg, fiskeri og afslapning på stranden – de modige kan afprøve vores paddle boards eller sit-on-top kajakker– og måske en gåtur langs stranden til Lundeborg Havn efter en velfortjent is. De energiske er velkomne til at hoppe på vores mountain bikes og udforske de smukke omgivelser omkring Villa Skovly eller gå på opdagelse i skoven. Er I heldige med sæsonen, bugner skoven med mad – pluk brombær til desserten, brændenælder til suppen eller måske endda kantareller eller kastanjer til forretten.
Find dig til rette i en af de utallige kroge og små terrasser i Villa Skovlys haver og nyd en god bog i rolige omgivelser. Efter en dejlig dag i naturen kan nydes lidt lette retter på stedet eller måske et glas vin på solnedgangsbænken. Slut dagen af med mad over bål i jeres eget bålhjørne – vi har sørget for alt hvad I skal bruge til nem og lækker madlavning over bål –, og varm jer rundt om ilden med pandekager, skumfiduser og godt selskab. Tænd til sidst op i brændeovnen, kravl under de bløde dyner og fald i søvn til naturens beroligende lyde.
Her på Skovly har vi aldrig ladet os skræmme af lidt regn og kulde og kun fantasien sætter grænser for mulighederne på en gråvejrsdag. Hop i gummistøvlerne vi har stillet frem i teltet og gå en regnvejrstur i skoven eller på stranden. Tag et dejligt varmt bad og nyd en kop varm kakao og et brætspil under dynen. Nyd din morgenmad og den beroligende lyd af regn fra vores overdækkede terrasse, mens du luner dig under varmelamper og tæpper. Tag en tur på museum eller restaurant i en af de nærliggende byer, havnebyen Lundeborg har mange muligheder. Naturen omkring Villa Skovly vil i al slags vejr byde på en eventyrlig oplevelse.
Isabella og morfar pynter med blomster på Villa Skovly





Mød teamet bag villa skovly
Mød familien fra Skovly, og alle vi andre som hjælper til!

Carl Gustaf, også kendt som "Morfar" blandt både familie og gæster på Villa Skovly, er en af stedet's ejere. CG er tidligere matematik og fysik lærer, og hjælper gerne til, hvis små og store gæster har spørgsmål! Det er ofte Carl Gustaf der viser nye gæster rundt på Villa Skovly ved ankomst, og dertil er alle de smukke buketter der står omkring på Villa Skovly plukket og kreeret af Carl Gustaf.
Thomas Frederiksen er en passioneret naturvejleder med en rig og varieret baggrund. Hans rejse begyndte som formidler i Københavns Zoo, hvor han inspirerede både børn og voksne med sin dybe viden om dyreliv. Eventyrlysten førte ham til Grønlands vilde landskaber som jagtguide, og han har også mestret kunsten at køre hundeslæde i de arktiske egne.
Med en læreruddannelse i bagagen formår Thomas at gøre komplekse emner letforståelige og spændende. Han er en ivrig lystfisker og elsker at tilbringe tid ved vandet, hvor han deler sine fisketeknikker og historier. På sit hus på landet dyrker han en stor køkkenhave, hvor han eksperimenterer med bæredygtig dyrkning.
Opvokset på Samsøs strande, her har Thomas fra en tidlig alder sanket og udforsket naturens rigdomme. Hans dybe forståelse og kærlighed til naturen gør hver tur med ham til en lærerig og inspirerende oplevelse.


Cecilia er Carl Gustafs datter. Cecilia er uddannet ingeniør og bor til dagligt i Hellerup med sin familie. Konceptet Villa Skovly er skabt af Cecilia, som i langt tid drømte om at dele Skovly's ånd og skønne omgivelser med flere mennesker.
Christian er opvokset i Søllerød og arbejder som selvstændig advokat og mediator. Sammen med Cecilia har Christian tre børn. På trods af ikke selv at være opvokset på Skovly, forsøger Christian så tit som muligt at forsvinde til Sydøstfyn. Her ses Christian som vinder af familie Kroketturneringen 2024.


Charlotte er grandniece til Carl Gustaf, og er vokset op blot en 20 minuters gågang fra Skovly. Charlotte har tilbragt meget af sin barndom på Skovly, men studerer nu en kandidatgrad i England på Oxford University. Det er Charlotte der har designet websiden, og som sammen med Cecilia har bygget Villa Skovly op driver Villa Skovlys markedsføring, bookingsystem, og kundeservice.
Villa SKOVLY HISTORISK
"Skovly" er opført i 1870 og har fungeret som skovfoedbolig indtil 1965; I alle årene indtil da, har der udover familien, boet tjenestepige og staldkarl. Der er stadig klokke i køkkenet, men der kommer ikke længere nogen når man trykker på den. I starten af 1900-tallet, har fruen i huset haft pensionat. Gæsterne kom primært fra København med toget til Hesselager, hvor de blev hentet i hestevogn.
(glampig fyn. guesthouse fyn. glamping sydfyn. hytte sydfyn. hytte fyn. ophold sydfyn. strandophold fyn.)

Skovly var længe Elisabeth Møllers (født Blixen-Finecke) hjem. "Beth", som var Carl Gustafs mor, var dygtig mosaikarbejder. Hendes kunstneriske mesterværker var hendes sirlige, farvestrålende mosaikker, som hænger rundt omkring på Skovly, men også bl.a. ses i våbenskjoldet over Hesselagergård, i den katolske kirke i Svendborg og i Svendborgs byvåben på byens rådhus - endvidere ved hendes mands gravsted i Hesselager. Flere mosaikker havde isfugle som motiv - et sådant værk blev skænket Dronning Margrethe II, da dronningen fyldte 50 - det fik en fin placering på slottet i Cahors. Under Anden Verdenskrig arbejdede hun for Dansk Røde Kors i København, hvor hun mødte sin nu afdøde mand, magister Thorbjørn Møller. Beths græsk-ortodokse ikoner, lavet i mosaik, gjorde hende kendt viden om. Hun underviste engang nonner i Grækenland i den specielle mosaik-kunst og konverterede i 1976 til den græsk-ortodokse kirke, så hun helhjertet kunne sætte sig ind i baggrunden for ikonerne. Beth blev i 1997 ved en folkefest i Gudmehallen af 750 beboere hædredes som "Årets Gudme-borger", skete det som en anerkendelse af hendes store og lange kulturelle indsats. Hun opsatte bl.a. årlige 'Hesselagergårdsspil' udført med skuespillere (oftest familie og venner) i håndsyede kostumer, samt krybbespil til jul i Hesselager kirke.

