Omkring Villa Skovly
Villa Skovly ligger som en skjult perle i skovbrynet af Purreskoven 4 km fra Hesselager. Kun 100 m. fra en stille privat sandstrand, får du det bedste af den sydfynske natur. På trods af, at Villa Skovly giver en følelse af isoleret idyl, ligger vi kun en kort gåtur fra den lille charmerende havneby Lundeborg - måske du kender den fra Lundeborg hymnen.
Går du igennem skoven, vil du på den anden side finde smukke marker. Kun 2 km væk ligger Hesselagergård, og cykler du, kommer du hurtigt til Broholm Slot, Damestenen eller helårsbadebroen ved Stokkebækken.
Beliggende 19 km fra Svendborg , 21 km fra Nyborg, 40 km fra Kerteminde og 45 km fra Fåborg, kan du nemt udforske de smukke fynske handelsbyer i bil.
Vil du gå eller cykle omkring, foreslår vi:
Strand
Hop i vandet og svøm en tur, lån vores paddleboards og test dine balanceevner, nyd solen fra standkanten eller fang krabber med de små fra havnen i Lundeborg. Den hyggelige, stille strand et stenkast fra Villa Skovly byder på muligheder og sjov for både store og små.
Skov
Gå en tur langs de forskellige stier mellem bøge- og grantræer i den smukke Purreskov. Pluk brombær i skovbrynet langs stranden eller find brændnælder til en supper over bål. Kommer I indenfor sæsonen, kan I være heldige at finde kantareller, trompetsvampe og mere i skovbunden.
Lundeborg
Gå langs stranden til Lundeborg Havn og nyd en is i solen, før du tager et dyp i vandet
fra badebroen. I Lundeborg Havn finder du både en genbrugsbutik, keramik og et galleri.
Spis frisk fisk og traditionel mad på en af de hyggelige restauranterne eller tag en kop
kaffe og et spil kort på den lille pop-up café, der ofte ændrer sig. Få meter fra havnen ligger
den hyggelige og stilede 'Købmanden i Lundeborg' drevet af frivillige, hvor du både finder
alt det nødvendige til aftensmaden, lokale specialprodukter og friskt dansk grønt.
Hesselagergaard & Broholm Slot
På Fyn finder du den højeste koncentration af Herregårde og på Villa Skovly bliver du ikke
snydt! Hesselagergaard ligger kun et par kilometer fra Skovly, mens Broholm Slot ligger en
kort cykeltur væk. Tag en scenisk tur forbi de to historiske bygninger og besøg evt
restauranten eller slotsbutikken på Broholm.
Hesselager
I Hesselager finder du en større Meny til alle dine indkøb. Tag en tur til Dukkehusmuseet
eller den berømte Damesten som begge ligger lidt uden for Hesselager by.
Vil du på opdagelse i bil, foreslår vi:
Svendborg
Svendborg er den tætteste by på Villa Skovly og byder på et hav af aktiviteter og muligheder. Vores favoritsteder inkluderer café Little Local, byens gårdbutik, Danmarks Forsorgsmuseum og rottefælden revy.
Kerteminde
Kerteminde er en hyggelig by med kulturoplevelser og lækre restauranter i lange baner. Skal noget fejres, kan vi anbefale restaurant Rudolf Mathis, mens både Vikingemuseet Ladby og Johannes Larsen Museet er must-visit steder når i Kerteminde.
Faaborg
Faaborg er en af de bedst bevarede gamle købstader i Danmark og på en solrig dag er det besøget værd, blot for en gåtur igennem de gamle gader. Hvis du tager til Faaborg, så kig forbi det fantastisk smukke Faaborg museum, hvor timerne går hurtigt. Lige udenfor Faaborg ligger Svanninge Bakker, også kaldet de Sydfynske Alper, så pak en picnic og rigeligt med vand og få pulsen op i den bakkede natur.





De tætteste tog stationer ligger i Svendborg og Nyborg - hhv. Svendborg st. og Nyborg st.
Der går busforbindelser til både Lundeborg og Hesselager.